Hvad er typiske anvendelser af iltmålere?

99 % eller 91 %? Forskellen på blot få procenter iltmætning i blodet kan afgøre, om en patient stabiliseres i tide, om en bjergbestiger når toppen, eller om en brygmester redder sin øl fra oxidation. Iltmåleren – hvad enten den sidder som et diskret LED-modul i et smartwatch eller som en avanceret sensor i et hospital – er blevet hverdagens usynlige livvagt.

Men hvordan bliver den samme teknologi brugt til hurtig triage på akutmodtagelsen, optimering af træningszoner, styring af iltniveauet i akvarier og redningsaktioner i røgfyldte tunneler? Svaret gemmer sig i fire vidt forskellige, men lige vigtige universer:

• Sundhedssektoren og hjemmepleje – fra operationsstuen til sofahjørnet.
• Sport, fitness og hverdag – når SpO₂-tallene styrer intervaltræningen.
• Industri, miljø og laboratorier – der hvor én ppm kan koste millioner.
• Sikkerhed, dykning og beredskab – hvor for lidt ilt betyder liv eller død.

I denne artikel dykker vi ned i de konkrete scenarier, teknologier og faldgruber, der følger med hver sektor – fra kolde fingre, der forvirrer pulsoksimetre, til ATEX-godkendte sensorer i eksplosive atmosfærer. Uanset om du er sundhedsprofessionel, eliteatlet, procesingeniør eller klatrer på weekendeventyr, finder du her den viden, der kan gøre dine målinger skarpere og dine beslutninger sikrere.

Klar til at få iltindholdet helt under huden? Lad os starte rejsen – én procent ad gangen.

Sundhedssektoren og hjemmepleje: SpO2-overvågning fra akutmodtagelse til stuen

Når en patient ankommer til akutmodtagelsen, er pulsoksimetret blandt de første instrumenter, der klikkes på en finger eller øreflip. Den lille sensor giver allerede efter få sekunder et SpO₂-estimat, som sammen med puls- og respirationsfrekvens afgør, om patienten skal til traumerum, ilt på maske eller direkte til CT. De fleste hospitaler anvender i dag hand-held pulsoksimetre med integrerede vitalparametre, så triage-sygeplejersken kun skal bære ét apparat i lommen.

Anæstesi og operation: Konstant sikkerhed under fuld bedøvelse

I anæstesiologiske afdelinger er SpO₂-overvågning obligatorisk og indgår som ét af fem kerneparametre i EBAs retningslinjer. Sensoren – ofte tape-fikseret på panden for at undgå vasokonstriktion i fingre – hjælper anæstesilægen med at dosere ilttilskud og inhalationsgasser. Under laparoskopiske indgreb kan insuffleret CO₂ fortrænge alveolær ilt; her bruges SpO₂-droppet som tidlig advarsel, før end-tidal CO₂ stiger.

Opvågning & postoperativ overvågning

Efter operation bliver patienten koblet til en stationær monitor med lyd- og visuelle alarmer. Populære grænseværdier er SpO₂ < 92 % (høj alarm) og < 94 % (forvarsel), men værdierne justeres for eksempel ved KOL. Data sendes via HL7/IEEE 11073 til hospitalsnetværket, så kirurgen kan åbne patientens kurve i EPJ og se real-time kurver på kontoret – og efterfølgende i kvalitetsdatabaser for PACU.

Hjemmepleje, kol og covid-19: Hospitalskvalitet i stuen

Efter bølgen af COVID-19 blev ”remote patient monitoring” hverdag i kommunal hjemmepleje. KOL-patienter får udleveret et Bluetooth-pulsoksimeter, der via tablet uploader SpO₂ til et telemedicinsk dashboard. Falder værdien til under patientens personlige baseline (typisk 88 – 90 %), pinges både sygeplejerske og lungelæge. Metoden reducerer genindlæggelser med op til 20 % i danske pilotprojekter.

Søvn-apnø og wearable-bølgen

I søvnlaboratorier bruges fingertip-prober med 4 Hz sampling for at koble desaturation-events til EEG. I dag tilbyder også forbruger-wearables SpO₂ i ”Sleep Mode”. Nøjagtigheden er lavere, men værdien kan indikere udiagnosticeret søvn-apnø. Ved køb af hjemmeudstyr gælder samme princip som ved andet forbrugerelektronik – man bør sammenligne pris, sensor-kvalitet og levetid, præcis som når man undersøger, hvordan man får mest for pengene ved køb af en robotstøvsuger.

Typiske fejlkilder og begrænsninger

• Kold periferi – vasokonstriktion giver svage pulsationer og dermed lav signal-noise-ratio.
• Bevægelsesartefakter – især i ambulant overvågning. Løsning: algoritmer med accelerometer-korrektion eller pandesensor.
• Neglelak & kunstige negle – især mørkerød, blå og sort absorberer IR-lyset.
• Dyshemoglobinæmier – CO-forgiftning og methemoglobin kan give falsk høje værdier.
• Hudpigmentering – nye studier viser op til 3 % overestimering hos mørk hud; producenten bør dokumentere bias.

Kalibrering og vedligehold

Pulsoksimetre kalibreres fabriks-mæssigt mod ABG-data i et simuleret højdelt trykkammer. Kliniske brugere bør hver 6. måned udføre funktionscheck med en biologisk kontrol (to raske kolleger måles i normal- og lav SpO₂). Sensorer skiftes efter producentens cyklus, typisk 12 måneder, og kabler kontrolleres visuelt for knæk.

Alarmhåndtering & integration til journalsystemer

Overvågnings-alarmer følger IEC 60601-1-8. For at undgå alarm-træthed anbefales en ”smart pause”, hvor alarmen først lyder efter 10 sekunders fortsat lav SpO₂. Moderne systemer tilbyder Patient Deterioration Index – en kombineret score af puls, respirationsrate og SpO₂ – der sendes til klinikerens smartphone. I hjemmeplejen går data via national serviceplatform til EPJ, hvor sygeplejersken kan dokumentere direkte uden dobbeltindtastning.

Sport, fitness og hverdag: Fra højdetilpasning til smartere træning

Indbyggede SpO₂-sensorer i smartwatches, cykelcomputere, hørepropper samt klassiske fingermålere har på få år bevæget sig fra kuriositet til hverdagsteknologi. Hvor sundhedssektoren taler om kliniske grænser (< 90 %), fokuserer sportsudøvere på relative udsving: hvornår falder iltmætningen under belastning, og hvor hurtigt vender den tilbage?

Træningsstyring i realtid

• Intervalløb & HIIT – et kortvarigt SpO₂-drop til 88-92 % kan indikere maksimal iltoptagelse, men ved vedvarende fald under 85 % bør intensiteten sænkes.
• Cykling på turbotræner – platforms­software kan koble watt, puls og iltmætning for at estimere VO_2max og metabolske skift.
• Svømning & apnø-træning – øreclips-oximetre med hurtig responstid giver feedback uden hånd-afbrydelser.

Restitution og søvn

Natlige SpO₂-profiler kombineret med HRV anvendes af atleter til restitutions-score og til at afsløre uventede desatureringer, fx begyndende luftvejsinfektion eller OSA. Flere wearables markerer “Sleep Breathing Disturbances” hvis saturation falder ≥4 % gentagne gange.

Højdetræning & bjergsport

Over 2 500 m er en bærbar iltmåler næsten standardudstyr:

• Akklimatisering: Hold saturationen ≥ 80 % i hvile; lavere værdier kræver ekstra hviledag eller descent.
• Hypoxisk telt – løbere justerer simuleret højde efter søvn-SpO₂; typisk 85-88 % for optimale adaptations­signaler uden overtræthed.
• Ekspedition & redning: Hurtig vurdering af hypoksi hos klatrere og patienter med sneskredsskade.

Almindelige fejlkilder – Og hvordan du undgår dem

Fejlårsag	Konsekvens	Løsning
Kold eller svedig hud	For lav læsning	Varm hænder, tør finger, eller brug øre-/pandesensor
Bevægelse & vibration	Ustabil graf, drop-outs	Pause løbet et øjeblik; vælg sensor med motion tolerance
Neglelak, mørk hud, tatovering	Signalabsorbering	Brug gennemsigtig neglelak eller alternativ måle­position
Stærkt sollys/LED-lys	Optisk interferens	Dæk sensor med tøj/handke

Sådan tolker du tallet under belastning

Husk den sigmoidale ilt-hæmoglobin-kurve: Fra 100 % til ca. 94 % falder PaO₂ kun lidt, men under 90 % styrtdykker det reelle ilttryk. Derfor:

1. Registrér din personlige baseline i hvile (typisk 96-99 %).
2. Notér arbejdssaturation ved forskellige zoner (Z2, FTP, sprint).
3. Overvåg recovery-tid tilbage til ≥ 95 % som indikator for kondition og træthed.

Begrænsninger og kvalitet

Forbruger-oximetre er ikke medicinsk udstyr (MDR), og nøjagtigheden kan svinge ±3 %. Brug dem til trends – ikke til kliniske beslutninger. Profes­sionelle hold anvender ofte konkurrenceklassede finger­klips kalibreret mod CO-oximetri for høj-præcision.

Iltmåleren er dermed et alsidigt redskab: et early-warning system mod højde­syge, en ven under hårde intervaller og en stille nattevagt, der passer på din restitution – så længe du kender dens styrker og svagheder.

Industri, miljø og laboratorier: Proceskontrol og kvalitetssikring

Iltmåling uden for hospitalsverdenen spænder fra bryggeriets kobberkedler til farmaceutiske cleanrooms. Fællesnævneren er behovet for kontrolleret proces- og produktkvalitet. Nedenfor gennemgår vi de vigtigste brancher og den underliggende sensorteknologi.

Map-emballering (modified atmosphere packaging)

Kød, ost, salat og færdigretter holder sig længere, når iltniveauet sænkes til typisk < 1 % O₂ og kombineres med CO₂ eller N₂. Inline-iltmålere overvåger:

• Gasblanding i pakkelinjen (kontinuerlig)
• Udtagningsprøver fra færdige pakker (stikprøve)

Hurtig responstid (< 5 s) er afgørende for at stoppe fejl i foliesvejsning. Elektrokemiske celler er udbredte for deres pris, men optiske fluorescens-prober vinder frem pga. længere levetid og ingen iltforbrug.

Bryggeri og vinfremstilling

Under gæring ønskes mikro-iltning, men efter filtrering er hovedfjenden oxidativ harskning. Opløst ilt (DO) måles i ppb-området:

• Tank til tank-overflytninger
• Carbonisering og tapning

Optiske luminescenssensorer kræver kun kalibrering et par gange om året og kan CIP-renses. Ældre galvaniske sonder giver fine resultater i worts, men slides hurtigere ved hyppig SIP-sterilisering.

Akvakultur og vandbehandling

Fiskevelfærd falder brat under 5 mg/L DO. Flydende bojer med opto-kemiske sensorer muliggør 24/7 alarm til mobil-app. I kommunale renseanlæg bruges signalet til at styre blæsernes energiforbrug (op til 25 % besparelse).

Svejsning og inertisering

Rustfrit stål og titanium kræver ilt < 50 ppm i baggasen for at undgå farvet oxidfilm. Håndholdte zirkonia-baserede iltmålere tåler 800 °C røggas og giver resultat på under ét sekund, hvilket gør dem populære til offshore-sites.

Forbrænding og kedeloptimering

I kraftvarmeværker og cementovne styres luft-til-brændsels-forholdet via zirkonia-sensorelementer i skorstenen (0-25 % O₂). Rigtig iltmætning reducerer NO_x og sparer brændsel.

Cleanrooms og pharma

Ved fremstilling af celleterapier kræves præcis iltstyring (1-5 % O₂) i inkubatorer. Her benyttes paramagnetiske analyzatorer for høj nøjagtighed (±0,01 %). Sensorerne er driftssikre, da de ikke forbruges af ilt, men de skal nul-kalibreres mod N₂ hver uge.

Sensoroversigt og vedligehold

Type	Styrker	Udfordringer
Elektrokemisk (galvanisk)	Billig, kompakt, ATEX-mulig	Forbruges af ilt (levetid 6-24 mdr.), temperaturfølsom
Optisk / luminescens	Ingen iltforbrug, hurtig respons, lav drift	Følsom over for belægninger, højere indkøbspris
Zirkonia (fast-elektrolyt)	Høj temp. tolerance, ppm-til-procent område	Kræver opvarmning (400-800 °C), bruger 4-20 mA
Paramagnetisk	Præcis, ingen forbrug, langtidstabil	Mekanisk bevægelige dele, følsom for vibration

Best practice for drift

• Etabler to-punkt kalibrering (0 % og kendt reference) efter producentens interval.
• Log temperatur, fugt og tryk – især ved cross-site sammenligninger.
• Planlæg reservedelsskift (membraner, lysdioder) indenfor MTBF for at undgå produktionstop.
• Implementér HART/Modbus eller PROFINET for predictive maintenance via statuskoder.

Rigtig valgt iltmåler og korrekt vedligeholdelse betaler sig hurtigt gennem bedre proceskontrol, energibesparelser og reduceret kassation – uanset om det drejer sig om skinnende ølflasker eller sterile injektionsvæsker.

Sikkerhed, dykning og beredskab: Når iltniveauet er kritisk

Iltmålere og multigasdetektorer bliver først virkelig livsvigtige, når iltniveauet kan falde eller stige hurtigt og der ikke er tid til fejlaflæsninger. Her er de typiske scenarier – og de tekniske krav, der følger med.

Bærbare gasalarmer i lukkede rum og laboratorier

• Lukkede rum såsom tanke, kloakbrønde og skibsskrog kan hurtigt blive iltfattige (O₂ < 19,5 %) eller iltrige (>23,5 %), hvis der f.eks. foregår svejsning eller læk fra oxygenflasker. Bærbare detektorer med T-90 responstid på <15 s anbefales, så alarmen lyder, før man når faren.
• I kemiske laboratorier skifter atmosfæren ofte mellem inert nitrogen og omgivelsesluft. Her er daglige bump-tests (funktionskontrol med kendt gas) og månedlig kalibrering best practice. Sørg for automatisk logning af kalibreringsbeviser til ISO-audits.

Brand- og redningsberedskab

Brandfolk bærer allerede åndedrætsværn, men en ekstern O₂-sensor integreret i SCBA-masken afslører, om røgen fortrænger ilten hurtigere end forventet. Udstyret skal:

1. Overholde ATEX/IECEx Zone 0 for gnistsikker drift i eksplosive atmosfærer.
2. Tåle -30 °C til +55 °C samt kortvarige temperaturskift, når man går fra ildslukning til efterventilation.
3. Have IP68-kapsling, så sensoren fortsat virker, selv om den spules ren bagefter.

Et hurtigt ”buddy-check” af sensoren inden indtrængning er lige så rutinemæssigt som at kontrollere trykket i luftflasken.

Mine- og industriinspektioner

I underjordiske miner eller store procesanlæg er luftkvaliteten ofte ukendt, før operatøren faktisk går ind. Derfor bruges multi-gasmonitorer med både O₂-, CO-, H₂S- og LEL-sensorer. Krav:

• Hurtig læsbarhed: Display med store cifre, der kan ses gennem støv og dug.
• Data-overførsel via Bluetooth eller dockingstation til rapportering.
• Robuste batteristik: Når flere detektorer skal oplades samtidig, bør kabelføringen være ryddelig. En guide til at skjule kabler bag TV’et kan faktisk inspirere til en organiseret opladningsstation, hvor hvert instrument får sin egen nummererede plads.

Dykning: Nitrox og rebreather

Undervandsmiljøet stiller særlige krav til iltsensorer:

Scenarie	Sensor-type	Kalibreringsrutine
Nitrox (22-40 % O₂)	Galvanisk celle (på flasketester)	Kalibrér mod 20,9 % (luft) og derefter mod den blanding, du fylder.
Rebreather (PO₂-kontrol)	3 × redundante galvaniske celler	Kalibrér på overfladen med >98 % O₂, temperaturkompenser sensorerne og cross-check i vandet ved 6 m stop.

Sensorens levetid påvirkes af fugt og CO₂. Opbevar derfor reserve-celler tørt og køligt, og skift dem typisk hver 12. måned – eller straks, hvis responstiden overstiger 10 s.

Kalibreringskrav, atex & bedste praksis i ekstreme miljøer

• Kalibreringsgas: Brug certificerede flasker (±1 % nøjagtighed) og sporingsnummer til batchdokumentation.
• Responstid: Overhold producentens grænser; en sensor der reagerer langsommere end 30 s ved 90 % step bør kasseres.
• ATEX/IECEx: Vælg Zone 0-klassificerede enheder i områder, hvor brændbare gasser kan forekomme kontinuerligt eller langvarigt.
• Redundans: I mission-kritiske applikationer (rebreather, dybe miner) anvendes to eller tre uafhængige O₂-sensorer for at udelukke single-point-fejl.
• Opvarmning og kondens: I kolde miljøer kan varm luft fra åndedrættet kondensere på sensoren. Brug drænhuller og hydrofobe membraner.
• Uddannelse: Teknikere skal være certificeret i bump-test og kalibrering; dykkere skal kunne foretage in-situ PO₂-kontrol og fejlfinding på elektronikken.

Når procedurerne for kalibrering, responstid og ATEX overholdes, øger en præcis iltmåler både sikkerhed og effektivitet – uanset om du befinder dig på 100 m dybt vand, i en glødende brandruin eller i et støvet mineskakt.

Hvordan opbevarer jeg en iltmåler korrekt?

En iltmåler er kun så pålidelig som de forhold, den opbevares under. Uanset om du bruger dit udstyr i det professionelle felt eller derhjemme til hurtige sundhedstjek, kan forkerte opbevaringsvaner betyde forskellen på præcise målinger og misvisende tal. Alligevel ender mange iltmålere i en tilfældig skuffe, på bagsædet af bilen eller i en fugtig sportstaske – blot for at svigte, når man har mest brug for dem.

Det behøver ikke være sådan. Med få, enkle trin kan du sikre, at din iltmåler holder længere, fungerer hver eneste gang og bevarer sin kalibrering. I denne artikel guider vi dig igennem:

• De optimale temperatur-, fugt- og lysforhold
• Praktiske råd til rengøring, batterihåndtering og fysisk beskyttelse
• Smarte teknikker til transport og langtidsopbevaring, så udstyret altid er klar til næste måling

Sæt et par minutter af nu – det kan spare dig både tid, penge og potentielle fejldiagnoser senere. Lad os dykke ned i kunsten at opbevare en iltmåler korrekt.

De rette forhold: temperatur, fugt, lys og miljø

For at sikre, at din iltmåler forbliver kalibreret og funktionsdygtig i hele dens levetid, bør den opbevares under stabile og kontrollerede forhold. Nedenfor finder du de vigtigste retningslinjer for temperatur, fugt, lys og det generelle miljø.

1. Temperatur – Hverken for varmt eller for koldt

Iltmålere indeholder følsom elektronik og sensorer, der kan tage permanent skade, hvis de udsættes for ekstreme temperaturer. Følg altid producentens anbefalede interval – ofte omkring 0 – 40 °C for opbevaring og 10 – 35 °C for brug.

Temperaturzone	Mulig påvirkning	Anbefalet handling
< 0 °C	Sensoraflæsninger kan forskydes, kondens kan danne is	Opbevar i isoleret etui og lad enheden temperere før brug
0 – 40 °C	Sikker zone for de fleste modeller	Standard opbevaring indendørs
> 40 °C	Batterier kan lække, plastikdele deformeres	Undgå kælder- og loftsrum om sommeren

2. Fugt – Fjenden i forklædning

Høj relativ luftfugtighed (RH) accelererer korrosion af elektronik og giver grobund for skimmel. Hold dig inden for 30 – 60 % RH, medmindre producenten angiver andet. I kystnære eller generelt fugtige miljøer kan du lægge et pose tørremiddel (silicagel) i transportkassen for at absorbere overskydende fugt.

3. Kondens – Sådan undgår du vand inde i enheden

1. Undgå hurtige temperaturændringer. Lad iltmåleren akklimatisere langsomt, hvis den flyttes fra koldt til varmt miljø.
2. Opbevar altid instrumentet i etuiet, mens det tempererer, så fugten kondenserer på etuiets inderside i stedet for på elektronik og sensorer.

4. Lys – Mørke er din ven

Direkte sollys giver både UV-stråling og varme, som kan falme displayet, svække plastikmaterialer og overophede batterier. Placér derfor iltmåleren i et skab eller skuffe væk fra vinduer – et godt, gammeldags hårdt etui er endnu bedre.

5. Rent og støvfrit miljø

• Små støvpartikler kan sætte sig i sensoren og forvride målinger.
• Opbevar enheden i en forseglet beholder eller et etui, hvis du befinder dig i områder med meget støv eller byggearbejde.
• Rengør hylden eller skuffen, hvor instrumentet ligger, jævnligt for at minimere støvansamling.

6. Sammenhæng mellem korrekt opbevaring og præcision

En iltmåler, der forvarmes, opbevares tørt og beskyttes mod lys, vil holde kalibreringen længere, give mere præcise aflæsninger og kræve færre servicebesøg. Det minder lidt om kroppen: Præcis som du optimerer dine omgivelser og rutiner for at få mest muligt ud af din træning – læs eksempelvis artiklen om, hvorvidt styrketræning forbrænder fedt under vægttab – skal din iltmåler have de rette betingelser for at præstere optimalt.

Opsummeret: Opbevar altid din iltmåler tørt, rent, støvfrit og inden for de angivne temperatur- og fugtgrænser. Overhold disse simple regler, og du forlænger instrumentets levetid betydeligt.

Sådan gør du: rengøring, batterihåndtering og beskyttelse før opbevaring

Med få, men konsekvente rutiner kan du sikre, at din iltmåler er klar til nøjagtige målinger næste gang, du skal bruge den. Følg nedenstående trin:

1. Aftør og desinficér med det rette middel
   
   • Sluk altid iltmåleren og tag sensoren ud, hvis den er aftagelig.
   • Anvend en fnugfri klud let fugtet med destilleret vand eller den rengøringsvæske, producenten anbefaler.
   • Ved behov for desinfektion: Brug alkoholbaserede wipes (70 % isopropyl) eller mild klorhexidin – aldrig skrappe opløsningsmidler, som kan ætse plast og elektronik.
2. Sørg for fuldstændig tørring
   
   • Lad alle overflader lufttørre på en ren, tør klud i minimum 10 minutter.
   • Undgå at bruge føntørrer eller placere instrumentet i direkte sollys – hurtig opvarmning kan give kondens i kabinet og sensor.
3. Batterihåndtering ved pauser > 14 dage
   
   • Alkaliske batterier: Tag dem ud for at forebygge lækage og korrosion.
   • Genopladelige Li-ion: Oplad til ca. 50 – 60 % før lagring og frakobl batteripakken, hvis muligt.
   • Notér “sidste opladningsdato” på en etiket – det gør det lettere at vurdere kapaciteten næste gang.
4. Skån sensor og display
   
   • Sæt medfølgende støvhætte eller gummi­prop over sensoren.
   • Anbring en blød beskyttelsesfilm på displayet for at undgå mikro­ridser.
5. Placér instrumentet i et egnet etui
   
   • Brug helst et hårdt EVA- eller plastetui med udskåret skum – det absorberer stød under transport.
   • Læg et lille pose tørremiddel (silicagel) ved, hvis instrumentet skal opbevares i fugtige omgivelser, fx båd eller kælder.
   • Opbevar etuiet stående eller liggende på en stabil hylde for at undgå fald.

Når du følger disse fem trin, holder du både sensorer, elektronik og batterier i topform – og minimerer risikoen for kostbare reparationer eller upræcise måleresultater.

På farten og i længden: transport, langtidsopbevaring og kontrol før næste brug

Transport – sådan beskytter du iltmåleren på farten

• Hårdt etui er alfa og omega: Anbring altid iltmåleren i et stødabsorberende, hårdt etui med formstøbt skum. Det minimerer risikoen for slag og tryk under kørsel, i rygsæk eller i kuffert.
• Undgå temperaturchok: Læg ikke udstyret i bagagerum eller på instrumentbræt, hvor temperaturen hurtigt kan svinge fra frost til +50 °C. Transportér i kabinen eller i en isoleret taske, hvis du rejser i ekstreme miljøer.
• Sikring mod fugt: Rejser du igennem fugtige områder eller med fly, hvor luftfugtigheden kan variere, så læg en pose silikagel eller et andet tørremiddel i etuiet. Husk at udskifte posen, når indikatorprikkerne skifter farve.
• Fjern løse genstande: Sensorhætter, reservebatterier og kabler bør ligge i separate rum i etuiet, så de ikke ridser displayet eller klemmer mod tasterne.

Langtidsopbevaring – når måleren får pause

1. Ren og tør først: Følg producentens rengøringsvejledning. Lad enheden tørre helt, før den lukkes inde, så du undgår kondens.
2. Batterier: Skal iltmåleren ikke bruges i mere end 30 dage, bør batterierne enten fjernes eller oplades til ca. 50 % (for Li-ion) for at forlænge levetiden og forhindre lækage.
3. Stabilt klima: Opbevar mellem 10 – 25 °C og 20 – 60 % relativ luftfugtighed – med mindre producenten angiver andet. Gør det til en vane at placere måleren på den samme hylde eller i skuffen, væk fra sollys og vibrationer.
4. Tørremiddel & luftcirkulation: Læg et frisk tørremiddel i etuiet ved hver sæsonskifte. Åbn etuiet kort én gang om måneden, så eventuel restfugt kan slippe ud.

Tjekliste før næste brug

Trin	Hvad du skal gøre	Hvorfor?
1. Visuel inspektion	Se efter revner, misfarvninger, korrosion på kontakter og kondens bag displayet.	Fanger de fleste fejl, før kalibrering spildes.
2. Rengøring	Aftør kabinet og sensor med en blød, let fugtet klud og desinfektionsmiddel godkendt af producenten.	Fjerner støv, der kan blokere ventilationshuller og påvirke målingen.
3. Batterihåndtering	Isæt friske batterier eller oplad til 100 %. Kontroller, at polerne er rene.	Sikrer korrekt strømforsyning og forhindrer uventet nedlukning.
4. Funktionskontrol	Tænd enheden, udfør selvtest eller kalibrering – gerne med kalibreringsgas, hvis producenten anbefaler det.	Bekræfter, at sensoren stadig reagerer korrekt, før du bruger måleren klinisk.

Når alle punkter er fluebenet, er din iltmåler klar til præcise målinger – uanset om den skal i brug i laboratoriet næste uge eller med på feltarbejde i morgen.